Familien bag
Hotel Hvide Klit drives med hjerte, ambition og masser af menneskelig varme. Stedets ejere er Britt og Henrik og deres sammenbragte familie.
Henrik Ziegler er oprindeligt fra Nordjylland, men har boet det meste af sit voksenliv i Singapore. Han har rejst verden rundt med forretning og fart, men det er i Danmark og naturen her, han finder ro. Det var også her, han faldt pladask for hotellet, og en gammel drøm vågnede til live: at skabe et sted, hvor ferie og forretning kan gå hånd i hånd.
Ved sin side har han Britt, uddannet receptionist og tidligere hotelchef, som i dag står for den daglige drift. Hun har rødderne solidt plantet i Nordjylland og er hotellets varme midtpunkt. Det er hende, man møder i receptionen, på gangen, i restauranten – ofte med et smil og overskud, som smitter af på både gæster og kolleger.
Sammen har de en flok sammenbragte, voksne børn. Britts to piger er flyttet med op og bor i huset ved siden af hotellet. De hjælper til med stort og småt og er en naturlig del af hverdagen på stedet, indtil Aalborg og studielivet kalder. Henriks børn er ældre og bor udenbys, men følger interesseret med i udviklingen – og måske venter der også en rolle til dem længere fremme.
Hotellet er stadig under udvikling og under kærlig forvandling. Det skal være et sted, hvor man kan mærke nærvær, fællesskab og passion for både gæster, golf, gastronomi, og ja, klassiske biler. For Henriks forkærlighed for motorer fornægter sig ikke, og måske vil man med tiden kunne opleve et glimt af hans samling i hotellets ikoniske pyramidebygning.
For børnefamilier
Vi elsker glade børn, is i mundvigene og grin fra minigolfbanen.
Hos os er der højt til loftet – og kort til sand, skov og stille stunder.
Værelserne kan rumme både små og store familier, og området byder på masser af plads til leg og opdagelser.
Her skal I ikke nå noget – andet end hinanden.